fredag den 6. januar 2012

Nytår

Vi holdt nytår hjemme, vi skiftes med nogen venner, og "gæsterne" har altid forret og kransekage med, og værterne står for resten. I år fik vi suppe til forret, vi fik den samme suppe for 10 år siden, så det var sådan lidt jubilæumsagtigt :) - den består vist mest af fløde, rejer, champignon og fløde, mums og så med butterdejslåg. Herefter oksefilet, bagt kartoffelmos, bagte rødløg og salat m. krydrede mandler, og til slut creme brulee.

 Jeg fik 18 fine hvide hæklede mellemlægsservietter af min mormor i julegave, helt utroligt, hun er snart 90. Hun havde lavet ialt 40, jeg ved ikke hvem der skulle have resten, men jeg var rigtig glad, og for at de skulle ses, lagde jeg dem på dugen i stedet for under tallerknen. Det så meget sødt ud.
Til jul havde jeg kniplinge-remsen på, også en jeg har fået af min mormor, faktisk har jeg fået 2 :)

Her er vores lille krudtkarl - hun var helt vild med at fyre af, altså knaldperler og stjernekastere, så det blev ikke så vildt

Dagen derpå - lukket inde på badeværelset for at lyset kunne ses! Vi glemte det lige om aftenen, jeg kan se på bukserne at hun vokser alt for hurtigt!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du kiggede forbi!
Læg gerne en kommentar, det er altid hyggeligt!

Hilsen
Fru Larsen

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.